Prins Harry og kæresten nyder romantisk ferie

mandag d. 9. januar 2017 kl: 13. 41 Af: Ritzau Fokus
Prins Harry + Meghan Markle
Kæresteparret Meghan Markle og Prins Harry nyder livet og hinanden i Norgen. Foto: Scanpix.

Den britiske prins Harry og kæreste Meghan Markle har tilbragt deres første ferie sammen i det nordlige Norge.

Den første ferie sammen som par er altid noget særligt, også selv om man er kongelig.

Og noget tyder på, at den britiske prins Harry har gjort noget ekstra for, at hans første ferie med skuespiller-kæresten Meghan Markle skulle være helt speciel.

I hvert fald har det royale par netop tilbragt en romantisk weekendtur sammen i Tromsø i Nordnorge. Det skriver The Sun.

Ski og nordlys

Her fik parret mulighed for at nyde hinandens selskab i den bidende vinterkulde nord for polarcirklen samt den smukke natur, som både bød på både ski og nordlys.

Den 35-årige skuespillerinde Meghan Markle, der bedst er kendt for sin rolle som Rachel Zane i tv-serien “Suits”, og den 32-årige prins Harry tilbragte julen hver for sig, men til nytår kunne de unge turtelduer ikke undvære hinanden længere.

Prinsens kæreste råber op: -Min hudfarve blev ændret

Derfor fløj Meghan Markle den lange tur over Atlanten, for at skyde det nye år i gang med sin prins.

Offentlige i november

Efter måneders spekulationer bekræftede Storbritanniens prins Harry endeligt i november, at han danner par med Meghan Markle.

Opmærksom prins gav støttende hånd til blind veteran

Det unge par blev først set sammen i december, da de slentrede gennem den engelske hovedstad, London, i skærene af julelysene for at nå hen til Apollo Theatre for at se teaterforestillingen “Peter Pan Goes Wrong”.

/ritzau/FOKUS

Del din kommentar

Forsiden lige nu