Prins Joachim rejser til Nepal

torsdag d. 12. januar 2017 kl: 7. 47 Af: Elo Christoffersen

I slutningen af februar rejser prins Joachim til Nepal. Det sker som protektor for Care Danmark.

Prins Joachim rejser til Nepal.

Royal dansk familie splittet: Nu har dronningen valgt side

Det er 25 år siden prins Joachim første gang besøgte Nepal på sin første protektorrejse for udviklings-organisationen Care Danmark.

Nu vender han tilbage for blandt andet at møde ofrene for jordskælvet i 2015.

Prinsen skal også besøge nogle af de samme områder som i 1991.

Det skriver organisationen Care.

Rejse tilbage i tiden

Besøget i Nepal bliver både en rejse tilbage i tiden og et kig ind i fremtiden for landet i midten af Himalaya, der er et af verdens fattigste og mindst udviklede lande.

Rejsen er planlagt sådan, at prins Joachim får mulighed for at mødes med nepaleserne og selv opleve deres levevilkår og høre om deres situation.

Møder jordskælvs-ofre

Undervejs på rejsen skal prinsen besøge små landbrug og bønder i en landsby, møde ofre for jordskælvet i Gorkha distriktet, hvor Care blandt andet hjælper med rent vand og at genopbygge markerne.

I store dele af Nepal betyder klimaforandringer, at fattige småbønder har svært ved at skaffe sig mad på bordet.

En overskydende indkomst til eksempelvis børnenes skolegang.

800.000 mistede deres hjem

Derudover kæmper tusindvis af mennesker fortsat med konsekvenserne af det værste jordskælv i landet i over 80 år, som ramte landet i april 2015.

800.000 mistede deres hjem og næsten 8000 mistede livet.

Siden Prins Joachim blev protektor for CARE Danmark i 1989, har han været på 10 besøg i Care Danmarks projektlande og mødt flere af de mennesker, som får hjælp af Care Danmark.

Prins Joachim rejser til Nepal den 23. februar.

Del din kommentar

Forsiden lige nu