Pris til von Trier

onsdag d. 13. august 2003 kl: 0. 00 Af: Kendte.dk NY
 

Under filmfestivalen i København modtager Lars von Trier en pris for hans indsats for film. Det er den første københavnske filmfestival der afholdes, og arrangørerne har haft problemer med at få det hele til at hænge sammen. Senest måtte Bille August trække sig som medlem af juryen.

Festivalen har valgt at hædre flere filmskabere for deres arbejde. Liv Ullmann har modtaget en pris, og det samme vil Lars von Trier og den græske filmskaber Theo Angelopoulos gøre. Lars von Trier er ikke selv tilstede under festivalen, men hans faste producer Vibeke Windeløv vil være der i hans sted. Det er specielt Triers seneste film “Dogville” der sikrer ham prisen på grund af dens helt nye filmform.

Del din kommentar

Forsiden lige nu