R. Kelly har fået nok

tirsdag d. 3. februar 2004 kl: 0. 00 Af: Kendte.dk NY
 

R. Kelly vil lægge sag an mod avisen Chicago Sun Times, da han mener, at den bevidst har spredt falske rygter om ham og har forsøgt at knække ham. Den sidste dråbe var, at avisen sidste uge bragte en artikel, der var baseret på en biografi af Kellys ekskæreste, som blandt andet hævder, at han lider af sex-afhængighed.

“De sidste to år har Chicago Sun Times drevet heksejagt på R. Kelly. Men vi havde ikke troet, at avisen ville synke så dybt, at de ville basere en artikel på simple udtalelser fra en bog, skrevet af en hævntørstig ekskæreste”, siger Kellys advokat og tilføjer: “Kelly agter at gøre hvad han kan for at stille de ansvarlige for disse grundløse påstande til ansvar”.

Del din kommentar

Forsiden lige nu