Reese Witherspoon hitter

tirsdag d. 17. juli 2001 kl: 0. 00 Af: Kendte.dk NY
 

Reese Witherspoon har ikke før gjort sig så bemærket, som hun gør nu. Den 25-årige sydstatsskuespillerinde oplever at blive jaget af pressen efter premieren på filmen “Legally Blonde”. I filmen spiller Witherspoon en jurastuderende blondine, der skal kæmpe mod fordomme pga. sin hårfarve. I virkeligheden har Reese Witherspoon også oplevet fordomme.

“Jeg har ikke oplevet fordomme pga. min hårfarve, men pga. at jeg stammer fra syden. Mange folk tror stadig, at os fra sydstaterne har 7 børn, er gift med vores fætter og løber rundt på bare fødder. Jeg blev faktisk bedt om at nedtone min sydlige accent, da jeg blev skuespiller, fordi jeg lød dum i nogles ører”, fortæller Reese Witherspoon. Hun er gift med kollegaen, Ryan Philippe, der medvirkede i filmen “I Know What You Did Last Sommer”. Skuespillerparret har en lille datter sammen.

Del din kommentar

Forsiden lige nu