Robbie på børnehjem

tirsdag d. 11. november 2003 kl: 0. 00 Af: Kendte.dk NY
 

Robbie Williams tog sig tid til at besøge et russisk børnehjem, da han var i Moskva i går. Børnene flokkedes om stjernen, der var afslappet klædt i T-shirt, bukser og en hættetrøje. Han gav et af de mindste børn en stor oplevelse, da han tog hende op på armen. Den lille pige der hed Sabrina bor på hjemmet, fordi hendes mor er alkoholiker og ikke kan tage sig af hende.

Bagefter blev Robbie Williams præsenteret for nogle af gadebørnene i Moskva, hvis skæbne gjorde stort indtryk på ham: “Det at se hvordan disse børn lever, har været en betydelig tankevækker. Og nu om vinteren, hvor det er så koldt. Heldigvis findes der steder, hvor de kan gå hen som for eksempel Unicef-centeret. Der er der latter og morskab. Jeg føler mig privilegeret, at have tilbragt tiden med de små”, sagde den rørte stjerne.

Del din kommentar

Forsiden lige nu