Robbie som Queens-sanger?

lørdag d. 27. september 2003 kl: 0. 00 Af: Kendte.dk NY
 

Elton John mener, at Robbie Williams minder så meget om Freddie Mercury, at han kunne overtage pladsen efter den afdøde Queens-forsanger. Dog ikke i virkeligheden, men i den tv-film, der skal laves om bandet.

Der går rygter om, at Robbie allerede har sagt ja til rollen som Freddie Mercury. Det er endnu ikke blevet bekræftet af popstjernen selv, men i hvert fald er det sikkert, at han er en stor fan af den engelske supergruppe. Han har tidligere udgivet coverversioner af nogle af Queens numre, nemlig sangene “We Are The Champions” og “Rock You”. De blev begge lavet til filmen “A Knight’s Tale” .

Del din kommentar

Forsiden lige nu