Rockband redder kvinde fra trafikulykke

fredag d. 5. december 2014 kl: 14. 39 Af: Ritzau Fokus
 

Danny O'Donoghue og resten af medlemmerne i The Script reddede torsdag en ung kvinde væk fra et trafikuheld.

Danny O’Donoghue og resten af medlemmerne i The Script reddede torsdag en ung kvinde væk fra et trafikuheld. Foto: MARTIN ROSENAUER/POLFOTO

Bandet The Script reddede en kvinde ud fra sin rygende bil på motorvejen, efter hun var kørt galt.

Margrethe markerer reformationen med personligt program

Det kan godt være, at de er rockstjerner, men derfor kan de jo også godt redde en kvindes liv.

Torsdag så medlemmerne i det alternative rockband The Script en kvinde køre galt på en motorvej i England. Bilen blev smadret og begyndte at ryge, og derfor styrtede musikerne hen til bilen for at hive den kvindelige chauffør ud.

Det skriver BBC.com.

– Egentlig bør man vel aldrig fjerne nogen fra et uheld, men når der kommer røg ud af den bil, vedkommende sidder i, så handler det om at få dem væk så hurtigt som overhovedet muligt, sagde bandets forsanger Danny O’Donoghue ifølge BBC til den Manchester-baserede radiostation Key103.

Da de irske musikere havde fået flyttet den 18-årige ulykkesbilist væk fra bilen, begyndte hun at tale.

– Pigen sagde, at hun ikke kunne mærke sine ben. Hun var virkelig svag, så vi hjalp hende hen til vejkanten, hvor vi gav hende noget at drikke og ventede sammen med hende på ambulancen, siger O’Donoghue.

Ifølge bandet var den unge kvinde fan af The Script, og derfor nåede hun lige at få et billede sammen med sine helte, inden ambulancen kørte hende væk.

Newspaq

Del din kommentar

Forsiden lige nu