På sin søns fødselsdag: Rørt Bendtner skriver kærlighedserklæring

tirsdag d. 16. december 2014 kl: 11. 42 Af: Ritzau Fokus
 
Nicklas Bendtners søn bliver fire år gammel i dag den 16. december. Foto: Instagram.

Nicklas Bendtners søn bliver fire år gammel i dag den 16. december. Foto: Instagram.

Fodboldspilleren Nicklas Bendtner og baronessen Caroline Flemings søn fylder onsdag fire år, og det fejrer Bendtner med en hyldest.

Den 16. december er en stor og betydningsfuld dag for fodboldspilleren Nicklas Bendtner.

Hans søn, Nicholas, fylder år, og i den anledning har Bendtner delt et billede på sin Instagram-profil af ham og sønnike i et kærligt fællesfoto.

Bendtner og kæresten viser billeder fra hed ferie

Far-Bendtner trutter læberne mod en storsmilende Nicholas, der onsdag kan puste fire lys ud på lagkagen.

– Ord kan ikke beskrive, hvor meget jeg elsker dig. Det er sindssygt, at det er fire år siden, at jeg satte mig ved siden af dig og græd mine øjne ud, skriver Bendtner til far-søn-fotoet og fortsætter hyldesten:

– Det var det første af mange specielle øjeblikke, du har givet mig. Jeg er sikker på, at du vil vokse op til at være noget ekstraordinært. Tillykke Nicholas Bendtner, skriver den stolte far.

Moren til lille Nicholas er baronessen Caroline Fleming, som til dagligt bor i den engelske hovedstad, London, mens Bendtner til dagligt arbejder for den tyske klub Wolfsburg.

Newspaq

Del din kommentar

Forsiden lige nu