Ros til Harry Potter

torsdag d. 1. marts 2007 kl: 0. 00 Af: Kendte.dk NY
 

Rollen har gjort ham rig og berømt, men 17-årige Daniel Radcliffe er godt klar over, at der er et liv efter Harry Potter. Det forbereder han sig på med en række helt anderledes roller, som ikke altid falder i god jord hos bekymrede forældre, som mener, at den unge skuespiller er et dårligt eksempel for sine unge fans.

Teaterstykket Equus er eksempelvis blevet kritiseret sønder og sammen af offentligheden, før nogen overhovedet havde set det, fordi unge Radcliffe både ryger, bander og optræder nøgen i visse scener. Men det er ikke det, stykket handler om, og Radcliffe kan tage det roligt, i hvert fald hvis anmeldernes dom står til troende. Stykket som helhed får ganske vist en noget blandet kritik, men alle er enige om, at Daniel er en rigtig god skuespiller, som har en meget lovende karriere foran sig, så han behøver ikke frygte livet efter Harry Potter.

Del din kommentar

Forsiden lige nu