Rowling fortæller om Harrys fremtid

mandag d. 16. august 2004 kl: 0. 00 Af: Kendte.dk NY
 

J.K Rowling deltog søndag i Edinburgh International Book Festival og læste højt fra sin seneste bog “Harry Potter og Fønixordenen”. Omkring 500 fans havde vundet billetter til højtlæsningen i Rowlings hjemby, og de blev belønnet med hints om, hvad der skal ske i de næste to Harry Potter bøger.

“Harry kommer til at overleve indtil bog syv, først og fremmest fordi jeg ikke vil have, at I skal slå mig ihjel. Men jeg vil ikke afsløre om han bliver ældre end det,” fortalte Rowling. Hun skriver i øjeblikket på bog seks om troldmanden Harry Potter, og har allerede afsløret titlen: “Harry Potter and the Half Blood Prince”. Det er femte gang J.K Rowling deltager i den årlige bogfestival i Edinburgh. Første gang i 1997 læste hun for bare 30 tilhørere i en tipi.

Del din kommentar

Forsiden lige nu