Roy angrebet

tirsdag d. 7. oktober 2003 kl: 0. 00 Af: Kendte.dk NY
 

Roy Horn fra Duoen Siegfried And Roy, der er et stort trækplaster i Las Vegas, blev i fredags angrebet af en tiger under deres show. I går var Roy, ifølge talsmænd fra University Medical Center, i stand til at give en såkaldt “thumbs up” og bevæge sine fødder. Roys tilstand er dog stadig kritisk, for han mistede meget blod under angrebet, og fik desuden hjertestop derefter.

Se billederne: Danske kendisser fester julen ind

I fredags viste Roy den nye hvide tiger Montecore frem i showet på MGM Mirage Hotel and Casino. Et par på bryllupsrejse så det hele, og har dette at fortælle:” Roy præsenterede den 7 årige tiger og slap derefter dens snor. Tigeren bevægede sig straks ud fra scenen, mens Roy forsøgte at holde den tilbage på midten af scenen. Men man kunne godt se, at tigeren ikke ville. Roy havde så snoren i sin hånd, og prøvede at få tigeren til at sidde med front mod publikum, mens han havde sin arm strakt ud mod tigeren. Så bed tigeren ham i armen, Roy prøvede at få den til at give slip, ved at slå den på snuden med mikrofonen. Efter det, er det lidt tåget. Men det så ud som om han gradvist lænede sig længere og længere tilbage, og så bed tigeren ham i halsen og skulderen, og slæbte ham om bag ved scenen.”

Sofie Lassen-Kahlke: -Jeg holder gerne jul hele året

Ingen reagerede, for de fleste troede, at det måske var en del af nummeret. Ude bag ved scenen brugte medarbejdere en brandslukker, for at få tigeren til at slippe sit tag i Roy. Dette er en procedure de har øvet mange gange, hvis en situation som denne skulle opstå. Ed Maruska fra Cincinnati Zoo udtaler, at noget helt bestemt har skræmt tigeren. Det kan være en daglig rutine, der er blevet ændret. Tigeren er indtil videre blevet sat i karantæne. Man beslutter ikke hvad der skal ske med den, før man ved mere om Roys tilstand.

Del din kommentar

Forsiden lige nu