Royal darling helt i top

torsdag d. 18. august 2016 kl: 14. 33 Af: Ritzau Fokus
Britain's Catherine, the Duchess of Cambridge speaks to guests during a garden party at Hillsborough Castle, Northern Ireland, Duchess of Cambridge
Amerikanske turister svarer i en undersøgelse, at hertuginde Kate er den person fra Storbritannien, som de helst vil møde. Foto: CLODAGH KILCOYNE/Scanpix (Arkivfoto)

Hertuginde Kate står nummer ét på listen over personer, som amerikanske turister helst vil møde, når de drager til Storbritannien.

Hertuginde Kate har taget den britiske befolkning med storm, og hendes popularitet minder om den, som nu afdøde prinsesse Diana også kunne mønstre.

Men det er ikke kun briterne, som er vilde med den mørkhårede hertuginde, også de amerikanske turister står i kø for at møde hende.

Det skriver Hello! Magazine, som henviser til en undersøgelse, som bookingsiden Hotels.com, står bag. Her svarer amerikanske turister, at hertuginde Kate, der er født med efternavnet Middleton, er den person fra Storbritannien, som de helst vil møde.

Men her stopper ønsket om at møde de britiske royale ikke.

Nummer to på listen er ifølge Hello! Magazine nemlig den nuværende regent, dronning Elizabeth. Dernæst kommer henholdsvis forfatteren bag de populære Harry Potter-bøger, J.K. Rowling, sangerinden Adele og skuespillerinden Kate Winslet. Storbritanniens fem største menneskelige trækplastre er altså alle sammen kvinder.

Hertuginde har fødselsdag Fotoglad hertuginde kommer i fint selskab

Også dronning Elizabeths bopæl trækker store mængder turister til London. Buckingham Palace er nemlig stadig i top over seværdigheder, som man skal se i byen, skriver mediet, der også kan berette, at nummer to og tre på listen over seværdigheder, som turister bare skal se, er Tower of London og Westminster Abbey.

/ritzau/FOKUS

Del din kommentar

Forsiden lige nu