Royalt par mistede barn: Nu står de frem

mandag d. 9. januar 2017 kl: 15. 56 Af: Ritzau Fokus

Det royale britiske par Zara og Mike Tindall optræder for første gang offentligt, siden de mistede deres ufødte barn i december.

Det var en hjerteskærende tragedie for den britiske kongefamilie, da dronning Elizabeths barnebarn Zara Tindall og hendes mand, rugbyspilleren Mike Tindall, i december mistede deres ufødte barn. Ifølge avisen The Telegraph var fødslen sat til at finde sted i slutningen af foråret 2017.

Dronning meldt til politiet

Men nu er parret igen klar til at optræde offentligt efter den ufrivillige abort. Det skriver Hello Magazine.

Deltog i poloturnering

Zara Tindall, der er datter af prinsesse Anne, og ægtemanden deltog i weekenden ved en poloturnering i den australske delstat Queensland, og her optrådte parret med store smil, da de blev mødt af pressen.

Det royale par stillede også op til fotografering, inden Zara Tindall skiftede til rideudstyr og satte sig på hesten for at deltage i en polokamp.

En talsmand for parret understregede over for de fremmødte journalister, at Zara Tindall var “ivrig og klar til at spille”, og da den 35-årige rytter faldt af hesten og uskadt rejste sig igen, lød kommentaren fra Mike Tindall:

– Det er hendes vilje til at vinde. Hun er stærk, hun kommer igen.

Mistede ufødt barn i julen

Zara og Mike Tindalls møde med pressen i weekenden sker under en måned efter, at parret mistede deres ufødte barn i julen. Dengang meddelte parrets talsmand, at den lille familie havde brug for ro til at komme sig oven på tragedien.

– Det er meget trist, at Zara og Mike Tindall har mistet deres barn. I denne svære tid beder vi alle om at respektere deres privatliv, lød udmeldingen.

Det royale par giftede sig i 2011. Sammen har de datteren Mia, som fylder tre år i næste uge.

/ritzau/FOKUS

Del din kommentar

Forsiden lige nu