Schwarzenegger støtter filmindustrien

søndag d. 18. april 2004 kl: 0. 00 Af: Kendte.dk NY
 

Arnold Schwarzenegger har ikke glemt sin baggrund i filmbranchen. Derfor har han nu besluttet sig for, at han vil støtte filmindustrien i Californien. Formålet med støtten er at sørge for, at de 250.000 arbejdspladser, som filmindustrien har skabt, også i fremtiden vil blive i delstaten.

I torsdag udnævnte Schwarzenegger derfor en filmkommission, der skal rådgive politikerne om, hvordan man får filmindustrien til at blomstre. Med i kommissionen er blandt andet instruktøren Bill Duke og producenterne Lili Zanuck og Tom Werner. “Jeg havde ikke stået her, hvis det ikke havde været for underholdningsbranchen”, sagde Schwarzenegger i sin tale, da han nedsatte kommissionen.

Del din kommentar

Forsiden lige nu