Selvmord på scenen

onsdag d. 1. oktober 2003 kl: 0. 00 Af: Kendte.dk NY
 

Det amerikanske band Hell on Earth vil lade et selvmord indgå som en del af deres sceneshow. Det skal ske i St. Petersburg i Florida og begivenheden skal senere lægges ud på nettet. Koncerten bliver afholdt som et privat arrangement, men både politikker og borgerne i byen har reageret stærkt mod ideen.

Meningen med det kontroversielle stunt er at belyse spørgsmålet om retten til at dø, når man selv ønsker det, siger Hell on Earth. Politikerne i byen mener derimod, at bandet vil udnytte en tragedie til at opnå presseomtale. Nu prøver man at stoppe koncerten ved hjælp af forskellige love. Blandt andet en lov om, at det er forbudt at iscenesætte selvmord i kommercielle sammenhænge eller som underholdning.

Del din kommentar

Forsiden lige nu