Skuffede diplomater

tirsdag d. 4. maj 2004 kl: 0. 00 Af: Kendte.dk NY
 

En stor del af Sydney Pollacks thriller “The Interpreter” bliver indspillet i FN’s hovedkvarter i New York. Derfor troede flere FN-diplomater, at de ville få mulighed for at medvirke i filmen, som har Nicole Kidman og Sean Penn øverst på rollelisten.

Flere diplomater havde henvendt sig til Pollack og tilbudt at spille statist- og gæsteroller i filmen. Men så meldte FN ud med, at ingen af diplomaterne ville få tilladelse til at medvirke i filmen. FN har ikke forklaret, hvorfor deres medarbejdere ikke må være med i filmen og flere af diplomaterne er meget utilfredse med beslutningen. “Det var min store drøm, at være med i en film instrueret af Sydney Pollack. Han er en af mine store helte indenfor filmbranchen”, udtaler Spaniens skuffede ambassadør.

Del din kommentar

Forsiden lige nu