Slipper for fængsel

fredag d. 13. april 2007 kl: 0. 00 Af: Kendte.dk NY
 

Som vi for nylig fortalte, så kunne rapperen Snoop Dogg risikere fængsel for to tilfælde af ulovlig narko- og våbenbesiddelse sidste år, men i dag blev rapperen skæbne afgjort af retten i Los Angeles, som måtte høre den slukørede rapper erklære sig skyldig i de fremsatte anklager. Det gjorde han klogt i, for det betyder, at han slipper med en betinget dom.

Rapperen blev idømt 3 års fængsel, som blev gjort betinget i fem år, så hvis han overtræder nogle af de regler, som retten pålagde ham at overholde, ryger han altså bag tremmer. Snoop blev foruden den betingede fængselsstraf idømt 800 timers samfundstjeneste. Desuden har han forbud mod at hyre sikkerhedsvagter, der har nogen som helst tilknytning til kriminelle bander, og hvis nogen i hans følge bærer våben, ja så påhviler det sangeren at sikre sig, at de har den korrekte våbentilladelse.

Del din kommentar

Forsiden lige nu