Slog hovedet

torsdag d. 18. december 2003 kl: 0. 00 Af: Kendte.dk NY
 

Gravide Gwyneth Paltrow måtte køre sin uheldige mand på sygehuset, efter at han fik sit eget surfbræt i hovedet under en tur i bølgerne ved Los Cabos i Mexico, hvor parret fejrer deres hvedebrødsdage. Chris blødte kraftigt fra slaget i hovedet og blev syet med flere sting, da han nåede frem til sygehuset.

Lægerne syntes, at det var spændende, at få besøg af det kendte par, så efter at Chris var blevet lappet sammen, måtte han og Gwyneth stille op til fotografering sammen med personalet, der gerne ville have et minde om denne dag. Chris var ellers ikke særlig stolt over det, der var sket. Han indrømmede, at han følte sig lidt som en klovn, fordi han var kommet til skade på sin bryllupsrejse.

Del din kommentar

Forsiden lige nu