Slutter fred om Spiderman

søndag d. 6. juni 2004 kl: 0. 00 Af: Kendte.dk NY
 

Tegneserieforlaget Marvel og filmselskabet Sony Pictures er endeligt blevet enige om, hvordan de skal dele indtægterne fra Spiderman-filmene. De to selskaber har diskuteret fordelingen af indtægterne i 16 måneder, lige siden den første film var aktuel.

Stridens kerne har været indtægterne fra salget af Spiderman-effekter. Marvel sagsøgte i februar 2003 Sony, som de mente havde brudt en aftale, fordi de havde brugt Spiderman til at markedsføre andre Sony produkter. Nu er de dog nået til enighed, hvilket også er på høje tid, da Spiderman 2 om kort tid får premiere. Bagefter skal Marvel og Sony også samarbejde om at lave en tredje Spiderman-film, der skal have premiere til maj 2007.

Del din kommentar

Forsiden lige nu