Sprængfarlige Christiane: -Jeg føler mig komplet uduelig

fredag d. 16. september 2016 kl: 10. 09 Af: Ritzau Fokus

Flytning og forestående fødsel tærer på den højgravide tv-vært Christiane Schaumburg-Müller.

Nogle gravide kvinder er kendte for deres rede-bygger-trang, mens babybulen vokser, men for højgravide Christiane Schaumburg-Müller har processen måtte vente trods kriblende naller.

Hun og rapperen L.O.C., der til stor overraskelse annoncerede graviditet og genfunden kærlighed i maj, er netop flyttet ind i deres nye hus, der skal danne rammen om den kommende trekløver.

Mærket af flytning og snarlig fødsel

Men den sprængfarlige tv-vært, der kan føde lille Constantin hvert øjeblik, det skal være, er mærket af både flytning og forestående fødsel.

– Jeg føler mig uduelig og total doven. I stedet for at ligge med fødderne oppe, stresser jeg maks. over de kasser, der stå ude i gangen, som jeg jo godt lige kunne flytte og pakke ud. Det er kommet meget bag på mig. Men den der bygge rede-trang, som man taler om, når man er gravid, har jeg ventet længe på, og NU vil jeg bare det hele på en gang!, skriver hun i et indlæg på sit online livsstilsunivers, chrichri.dk.

Christiane skal synge: Længe siden jeg var så nervøs

Samtidig har den højgravide danske stjerne taget 20 kilo på, og det sænker også tempoet med at få det sidste på plads, inden Constantin kommer til verden, fortæller hun videre.

Må ikke bære eller slæbe

Hun må hverken bære eller slæbe på jordemorens ordre, skriver Christiane Schaumburg-Müller, som da også tager hvil undervejs.

– Jeg må lade være at stresse over det og bare tage en dyb indånding og glæde mig over, at børneværelset faktisk er helt færdigt nu! Og her på falderebet må jeg lige indskyde, at det er blevet fantastisk, skriver hun i indlægget på chrichri.dk

Christiane afslører: Sådan bliver julen med Constantin

Læs hele indlægget her.

/ritzau/FOKUS

Del din kommentar

Forsiden lige nu