Stones imod SARS

onsdag d. 30. juli 2003 kl: 0. 00 Af: Kendte.dk NY
 

The Rolling Stones giver en udendørs koncert i den canadiske by Toronto, for at få turisterne tilbage efter SARS-epidemien. Der er solgt mere end 400.000 billetter til det 11 timer lange show, hvor bla. The Rolling Stones optræder. “Vi er så glade for at komme til Toronto, og spille for så stort et publikum, med så mange talentfulde musikere og sangere,” siger Mick Jagger fra The Rolling Stones.

Selvom verdenssundhedsorganisationen har fjernet Toronto fra listen over SARS-ramte steder, har turismen nået at tage alvorligt skade. Siden epidemien brød ud i marts, menes Canada at være gået glip af over hundrede millioner pund i turistindtægter. Skuespilleren Jim Belushi siger om arrangementet: “Vi vil bringe denne by tilbage. Vi fejrer det med musik, og det er en af de mest glædelige fælles oplevelser vi har..”

Del din kommentar

Forsiden lige nu