Sugababes har fundet en ny

torsdag d. 22. december 2005 kl: 0. 00 Af: Kendte.dk NY
 

Sugababes har fundet en erstatning for Mutya Buena. Mutya Buena fra Sugababes stopper sin karriere med gruppen. Hun har besluttet sig for at bruge mere tid på sin lille familie. Hun fødte en lille pige i marts måned, og det er hende, der kræver al hendes opmærksomhed. Keisha og Heidi har allerede fundet en erstatning for Mutya.

Den nye pige skal med på turne, når gruppen skal turnere sammen med Take That. Heidi fortæller, at deres management har vist dem en pige som de har stor kendskab til, som har en fantastisk stemme, som ser godt ud, og som er en stor fan af Sugababes. Da pigerne mødte hende, vidste de med det samme, at det var hende der skulle overtage Mutyas plads. Det siges at pigen hedder Amelle Berrabah. Der står stadig ikke noget på pigernes officielle hjemmeside, så indtil videre er navnet kun et rygte.

Del din kommentar

Forsiden lige nu