Susanne Biers tv-serie scorer Golden Globe-hattrick

mandag d. 9. januar 2017 kl: 6. 12 Af: Ritzau Fokus
201701090439521482_org
Hugh Laurie tog prisen som årets bedste birolle i en tv-serie ved Golden Globe-uddelingen i Los Angeles. Foto: Reuters/Mario Anzuoni

Tom Hiddleston vinder en Golden Globe for sin hovedrolle i "Natportieren", der er instrueret af Susanne Bier.

Tre skuespillere er natten til mandag dansk tid blevet hædret med en Golden Globe for deres præstationer i “Natportieren”, der er instrueret af danske Susanne Bier.

Tom Hiddleston vinder prisen for året bedste mandlige hovedrolle i en miniserie.

Briten Hugh Laurie løber med prisen for bedste mandlige birolle, og Olivia Colman bliver hædret for bedste kvindelige birolle.

“Natportieren” var også nomineret til prisen som årets bedste miniserie, men den gik til “The People vs. OJ. Simpson: American Crime Story.”

Bier: -Det er sjovt

Det er lykkedes Ritzau at få en kort kommentar fra Susanne Bier fra salen, hvor hun er omgivet af de prisvindende skuespillere.

– Det er mega sjovt, det her. Tre skuespillerpriser. Det kan næsten ikke være bedre, når man er instruktør, siger Susanne Bier.

Spiondrama i seks afsnit

“Natportieren” er den danske titel på et engelsk spiondrama, som er baseret på den britiske forfatter John Le Carrés roman fra 1993.

Den populære serie, der på engelsk hedder “The Night Manager”, består af seks afsnit.

Susanne Bier-stjerne scorer stor hæder

Den er produceret til den amerikanske tv-station AMC og britiske BBC One.

I Danmark er den blevet vist som “Natportieren” på DR1.

I september vandt Susanne Bier en Emmy-statuette for bedste instruktør for sit arbejde med “Natportieren”.

Dermed blev hun den første danske instruktør, der er blevet hædret med både en Emmy og en Oscar.

Her er vinderne i hovedkategorierne

* Bedste film – drama: “Moonlight”

* Bedste skuespiller – drama: Casey Affleck (“Manchester by the Sea”)

* Bedste skuespillerinde – drama: Isabelle Huppert (“Elle”)

* Bedste film – musical/komedie: “La La Land”

* Bedste skuespiller – musical/komedie: Ryan Gosling (“La La Land”)

* Bedste skuespillerinde – musical/komedie: Emma Stone (“La La Land”)

* Bedste ikke-engelsksproget film: “Elle” (Frankrig)

* Bedste instruktør: Damien Chazelle (“La La Land”)

TV-priser

* Bedste dramaserie: “The Crown”

* Bedste skuespiller – drama: Billie Bob Thornton (“Goliath”)

* Bedste skuespillerinde – drama: Claire Foy (“The Crown”)

* Bedste miniserie: “The People vs. OJ. Simpson: American Crime Story”

* Bedste skuespiller i miniserie: Tom Hiddleston (“Natportieren”)

* Bedste skuespillerinde i miniserie: Sarah Paulson (“The People vs. OJ. Simpson: American Crime Story”)

* Bedste musical/komedie: “Atlanta”

/ritzau/

Del din kommentar

Forsiden lige nu