Lene Nystrøm

Her kan du læse en beskrivelse af og nyeste artikler om Lene Nystrøm

 

Lene Grawford Nystrøm Rasted (født Lene Grawford Nystrøm den 2. oktober 1973 i Tønsberg, Norge) er en norsk sangerinde, sangskriver og skuespiller, der er forsanger i den dansk-norske dance-popgruppe Aqua.
Som sanger og sangskriver i Aqua har Nystrøm, med gruppens to albummer Aquarium, Aquarius og de tilhørende Singeer tilsammen solgt mere end 33 mio. eksemplarer i perioden fra 1996 til 2001. Med hits som “Barbie Girl”, “Doctor Jones” og “Turn Back Time”, skrev bandet historie ved at være det første debutband, der havde tre nummer ét-singler på den britiske singlehitliste.
Efter Aquas opløsning i 2001, påbegyndte hun en kortlivet solokarriere, da hun i 2003 udgav albummet Play With Me, der indeholdt singlerne “It’s Your Duty”, “Pretty Young Thing” og “Here We Go”.
I 2009 spillede hun én af hovedrollerne i Ole Bornedals Fri os fra det onde, og senere samme år i den norske actionfilm Svik. I 2010 og 2011 medvirkede hun i fire spillefilm baseret på Gunnar Staalesens romaner om detektiven Varg Veum.
Nystrøm giftede sig i 2001 med Aqua-medlemmet Søren Rasted i Las Vegas, og sammen fik de børnene India og Billy. Hun dannede par med René Dif under Aquas opstart, og der har tidligere været spekuleret i, at forholdet mellem Lene og Søren var en af grundene til gruppens opløsning. Desuden har hun tidligere været kæreste med den dansk-græske filmproducent Perikles Kallimanopoulis.
Hun er coach på TV 2’s sangkonkurrence Voice – Danmarks største stemme i 2011.