Tarantino aktuel med Kool-film

torsdag d. 22. juli 2004 kl: 0. 00 Af: Kendte.dk NY
 

Quentin Tarantino skal måske instruere en ny film om 70’er bandet Kool & the Gang. Det er endnu ikke fastlagt, hvem der skal lave filmen, men Robert Bell, medlem af Kool, fortæller at Tarantino har været interesseret i manuskriptet. “Tarantino kigger lidt på manuskriptet, men ingenting er sikkert. Indspilningerne starter under alle omstændigheder ikke før om et år,” siger Robert Bell. Robert fortæller også, at hans søn godt kunne tænke sig at spille ham i filmen.

Swinger-Ole gift: Nu fik han sin Gitte!

Kool & The Gang fik pustet nyt liv i populariteten, da Tarantino lavede filmen “Pulp Fiction” i 1994. Soundtracket til “Pulp Fiction” var Kool-sangen “Jungle Boogie,” og dermed blev kendskabet til 70’er bandet øget betydeligt. Kool & The Gang udgiver snart et opsamlingsalbum med hits fra hele deres karriere, og efter sommeren går de i gang med et helt nyt album.

Del din kommentar

Forsiden lige nu