Trommeslager fyret

mandag d. 19. januar 2004 kl: 0. 00 Af: Kendte.dk NY
 

De andre medlemmer i Oasis har bedt trommeslageren, Alan White, om at forlade bandet. De har ikke kommet med nogen forklaring på, hvorfor Alan er blevet fyret, men har skrevet en kort meddelelse på deres hjemmeside: “De andre i bandet har bedt Alan White om at stoppe i Oasis. Der er ingen planer om at erstatte Alan. Bandets forestående indspilningsplaner vil gå som planlagt”.

Alan har været med i Oasis i otte år, efter at han overtog pladsen efter bandet første trommeslager, Tony McCarroll. Oasis har eksisteret i 12 år og har i den årrække haft en masse interne stridigheder, hvilket også er den sandsynlige forklaring på, at Alan fik sparket. Selv brødrene Noel og Liam, der som de eneste har været med helt fra starten, er flere gange røget i totterne på hinanden.

Del din kommentar

Forsiden lige nu