Troy slog ingen rekorder

tirsdag d. 18. maj 2004 kl: 0. 00 Af: Kendte.dk NY
 

Troy var den biograffilm, som spillede flest penge ind i løbet af denne weekend i USA og Canada. Den tjente 45,6 millioner dollars ind, men det er ikke særligt meget for en film, der har et budget på 200 millioner dollars. Normalt vil man forvente, at en film i den prisklasse i hvert fald spiller 50 millioner dollars ind på den første weekend i biograferne.

Udenfor USA gik det bedre for Troy. Her lokkede den så mange mennesker i biografen, at indtjeningsbeløbet kom op på 54,8 millioner dollars. Producenterne håber nu på, at Troy vil sælge billetter på samme måde som Gladiator gjorde. Den havde også en dårlig start, hvor den kun tjente 34,8 millioner ind i åbningsweekenden, men til gengæld kom den til at gå meget lang tid i biograferne og endte med at have indtjent næsten 200 millioner dollars alene i USA.

Del din kommentar

Forsiden lige nu