Tvivl om Kutchers alder

torsdag d. 19. februar 2004 kl: 0. 00 Af: Kendte.dk NY
 

Der er stor tvivl om hvorvidt Ashton Kutcher virkelig er 26 år gammel. Denne tvivl er opstået efter Kutcher indledte et forhold med den 15 år ældre Demi Moore. De fleste medier siger, at Kutcher fyldte 26 år d. 7 februar, men The National Enquirer udtaler, at de er i besiddelse af et dokument, der beviser at Kutcher er fyldt 30 år.

The National Enquirer skulle have fået fat på Kutchers stemmeregistrering fra Los Angeles hvorpå der står, at Christopher Ashton Kutcher blev født 7. februar 1974. Dette vil så betyde, at Kutcher kun er 11 år yngre end Demi Moore, men hvorfor skulle han ville lyve om sin alder? Dette skriver The National Enquirer ikke noget om, og talspersoner for Kutcher udtaler, at Kutcher er ikke født på nogen anden dato end d. 7 februar 1978.

Del din kommentar

Forsiden lige nu