U2 bekræfter Kbh-koncert

tirsdag d. 25. januar 2005 kl: 0. 00 Af: Kendte.dk NY
 

Der har et stykke tid været usikkerhed om, hvorvidt U2’s verdensturne ville blive udsat på grund af sygdom. Nu bekræfter bandet på deres hjemmeside, at turneen vil forløbe som planlagt, men begynde en måned senere end det først var meningen.

Turneen starter i San Diego i Californien den 28. marts. Oprindeligt havde den første koncert ligget i Miami den 1. marts, så der er sket et par ændringer i valget af koncertbyer. Efter en lang række koncerter i USA vender irerne tilbage til Europa, hvor deres første koncert er i Bruxelles den 10. juni. Derefter går turen til Norge den 27. juli og Sverige den 29. juli, før koncerten i København den 31. juli. Den sidste koncert på turneen bliver holdt i Lissabon den 14. august.

Del din kommentar

Forsiden lige nu