Uffe Holm: Jeg skal ikke danse før juleaften

fredag d. 29. november 2013 kl: 23. 33 Af: Ritzau Fokus
 

Uffe Holm er ikke så vild med at danse, at han ikke kan holde sig fra det.

Uffe Holm er ikke så vild med at danse, at han ikke kan holde sig fra det. Foto: Mogens Flindt Polfoto

Uffe Holm og Karina Frimodt måtte tage til takke med en andenplads i årets Vild med dans-finale.

Björk: -Instruktør ville jagte mig over altan midt om natten

Uffe Holm og Karina Frimodt måtte fredag aften nøjes med andenpladsen i Vild med dans 2013.

Komikeren var dog ikke skuffet, men ked af det på sin dansepartner Karina Frimodts vegne.

– Det var en god chance for hende at vinde Vild med dans, og mange af mine fans ser ikke programmet, så vi vidste godt, at det var “fifty-fifty”, sagde en afklaret Uffe Holm efter afgørelsen.

Parret har ikke planer om at fortsætte dansen sammen og har sagt nej til tilbuddet om at danse i storcentre landet over.

– Jeg lavede ikke Vild med dans for at gå ud og tjene 25.000 i et storcenter, det kommer jeg aldrig til, fastslog spasmageren, der trods alt var meget tilfreds med finalepræstationen.

Trods tre måneder i hinandens selskab, er Uffe og Karina ikke nået at blive trætte af hinanden.

– Vi ringer nok lige sammen på mandag, sagde danseparret enstemmigt

På mandag skal Uffe Holm sælge juletræer i sin julestue i Fredensborg, og han har ikke planer om tage lakskoene på foreløbig.

– Jeg skal ikke danse igen før juleaften, når der skal danses rundt om juletræet, siger han.

Bordtennisspilleren Mie Skov og danseren Mads Vad vandt finalen.

Newspaq

Del din kommentar

Forsiden lige nu