Usher skifter manager

tirsdag d. 8. maj 2007 kl: 0. 00 Af: Kendte.dk NY
 

Siden rapperen Usher startede sin karriere har det været hans mor, Jonetta Patton, der har styret tingene for den snart 29-årige stjerne, men nu skal der andre boller på suppen, mener han, så mor er blevet fyret. Men der er altså ikke tale om, at de to ikke kan enes, insisterer han.

“Vi har et fint forhold til hinanden, og vi støtter hinanden i vores respektive karrierer. Nu skal vi bare til at arbejde med forskellige ting. Det er alletiders for mig, for nu kan min mor nøjes med at være min mor, uden at der følger andre opgaver med,” fortæller Usher, som tilføjer, at det er for familiens skyld, han nu har valgt at skille det forretningsmæssige fra familielivet. Rygtet om, at hans kæreste, Tameka Foster, nu skal være hans manager, har altså heller ikke noget på sig.

Del din kommentar

Forsiden lige nu