Venner med Brads familie

torsdag d. 21. juni 2007 kl: 0. 00 Af: Kendte.dk NY
 

Selv om de er blevet skilt, er Jennifer Aniston og Brad Pitt stadig venner, og hun har et helt specielt forhold til hans familie, som hun også stadig ser regelmæssigt. Det er der nogen, som finder besynderligt, men Brads familie siger, at de har det fint med det.

“Jennifer er stadig en af Brads venner, så hvorfor skulle hun ikke være en af vores?,” siger Brads bror, Doug, om forholdet til den tidligere svigerinde, som også stadig ser Brads forældre. Faktisk besøgte hans mor for nylig sin tidligere svigerdatter i hendes hjem i Malibu, hvor de to fik sig en lille sludder.

Legendarisk astronaut er død Kendt rock-musiker død: Tabte kampen til kræft

Der har også været rygter fremme om, at Angelina Jolie, som nu danner par med Brad, var alt andet end glad for det tætte forhold, hans familie stadig har til Jennifer, men det afviser hun. Faktisk siger hun, at hun var meget overrasket over, hvor godt de tog imod både hende og hendes adoptivbørn, da hun mødte dem første gang.

“Der kom jeg med to adopterede udenlandske børn, og jeg var ikke sikker på, hvordan de ville tage det, men de er ligeså kærlige overfor dem som overfor alle andre børn,” beretter Angelina.

Del din kommentar

Forsiden lige nu