Viggo Mortensen dyster mod Gosling om prestigefyldt pris

onsdag d. 11. januar 2017 kl: 17. 37 Af: Ritzau Fokus
Viggo Mortensen arrives at the 74th Annual Golden Globe Awards in Beverly Hills, Viggo Mortensen
Dansk/amerikanske Viggo Mortensen er nomineret til en Bafta i kategorien som bedste mandlige skuespiller for sin rolle i "Captain Fantastic". Foto: MIKE BLAKE/Scanpix (Arkivfoto)

Skuespilleren har fået en ny chance for at blive hædret med en pris for sin præstation i "Captain Fantastic".

Den dansk/amerikanske skuespiller Viggo Mortensen er blandt de nominerede til den prestigefyldte britiske filmpris Bafta i kategorien som bedste mandlige skuespiller.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Viggo Mortensen langer ud efter præsident

Skuespilleren er nomineret for sin rolle i den amerikanske film “Captain Fantastic”. Her spiller han en alenefar, der har valgt at flytte ud i et hus i skoven for at slippe væk fra det kapitalistiske system i USA.

Isoleret fra resten af samfundet underviser han her sine børn i at tænke selvstændigt og være kritiske over for blandt andet kapitalismen.

Stærkt felt

For at få Bafta-prisen skal Viggo Mortensen vinde over et stærkt felt. Blandt andet er Ryan Gosling og Casey Affleck at finde i kategorien.

Begge skuespillere vandt en pris ved årets Golden Globe, hvor også Viggo Mortensen var nomineret.

/ritzau/

Del din kommentar

Forsiden lige nu