Ville brænde Beckhams hjem

tirsdag d. 20. juli 2004 kl: 0. 00 Af: Kendte.dk NY
 

En mentalt forstyrret mand ville natten til mandag brænde David og Victoria Beckhams hjem. Manden havde kravlet over det høje stakit der omgiver parrets ejendom, der også bliver kaldt for Beckingham Palace. Victoria Beckham var alene hjemme med sine to sønner, da manden slap forbi alle sikkerhedsforanstaltninger. En kilde tæt på Beckham udtaler:” Han vidste akkurat hvor han var og hvad han skulle, men han råbte og skreg om David Beckham.”

Manden havde undgået at udløse alarmen, men han blev heldigvis opfanget af sikkerhedskameraerne, og han blev hurtigt stoppet af vagter ude foran huset. Han havde en flaske med benzin i hånden. Efter episoden forlod Victoria og sønnerne straks hjemmet, og hun tog sønnerne med hjem til sin mor og far. Det er ikke første gang Victoria er blevet udsat for noget skræmmende. Sidste år afslørede britisk politi en plan om at kidnappe den tidligere Spice Girl.

Del din kommentar

Forsiden lige nu