Winona er langt ude

onsdag d. 4. december 2002 kl: 0. 00 Af: Kendte.dk NY
 

Winona Ryder blev i november kendt skyldig i tyveri og vandalisme mod et stormagasin, og anklageren i sagen har tidligere udtalt, at der ikke vil blive krævet fængselsstraf. Men Winona Ryder slipper alligevel ikke helt så let. Anklageren kræver nu, at den langfingrede skuespillerinde får en betinget dom på tre år, en bøde på 75.000 kr., 60 dages samfundstjeneste og ikke mindst: at hun skal i terapi og på afvænning for al den medicin, hun tager.

Christophers lillebror overtager sangen efter operation

Da Winona Ryder blev anholdt, havde hun 8 slags medikamenter i sin taske, blandt andet Valium og såkaldte “op- og ned-kvikkere”. Medicinen var udskrevet til “Emily Thompson”, der er Winona Ryders dæknavn. Under sagen kom det også frem, at Ryder var mistænkt i tre tidligere tyveri-sager, men at hun aldrig var blevet anklaget for noget. Derfor synes anklageren, at skuespillerinden har brug for professionel hjælp for både det ene og det andet.

Del din kommentar

Forsiden lige nu