Winslet græd over tv-show

tirsdag d. 27. april 2004 kl: 0. 00 Af: Kendte.dk NY
 

Kate Winslet brast i gråd, da hun på tv overværede, at en af hendes fans lod sig operere, for at kopiere hendes udseende. Det var en af Kates veninder der havde fortalt hende, at hun skulle se MTV-showet "I Want A Famous Face". Showet havde nemlig reklameret for, at en 21 år gammel kvinde ville lægge sig under kirurg-knivene for at komme til at ligne sit store forbillede –Kate Winslet.

Filmstjernen var både chokeret og ulykkelig over at være vidne til pigens smertefulde operationer: "Pigen havde samlet en række forsider sammen, hvor jeg var afbilledet. Hun sagde, at hun ønskede at have bryster ligesom mig. Jeg tænkte: Kære du, mine bryster ser ikke sådan ud! Jeg har født to børn. Der er digitalt pyntet på billederne", fortæller Kate, der til sidst begyndte at græde over pigens anstrengelser for at komme til at ligne hende.

Del din kommentar

Forsiden lige nu