Caroline Wozniacki snyder fans med ny frisure

tirsdag d. 25. oktober 2016 kl: 15. 36 Af: Ritzau Fokus
Caroline Wozniacki
- Pandehår, skriver den tidligere verdensetter kortfattet til et billede, som hun har lagt på Instagram, hvor hun kækt rækker tunge af fotografen. Men Caroline Wozniacki fortæller nu, at pandehåret ikke er ægte. Foto: Claus Fisker/Scanpix (Arkivfoto)

Den skaderamte danske tennisdarling fik sine fans til at tro, at hun havde ændret sin frisure markant.

Normalt spiller Caroline Wozniacki tennis med håret sat op i en fletning, så håret ikke flagrer rundt, når hun kæmper for at smashe sine modstandere af banen.

Men nu prøver den skaderamte tennisstjerne et nyt look af. Dog kun for en stund.

– Pandehår, skriver den tidligere verdensetter kortfattet til et billede, som hun har lagt på Instagram, hvor hun kækt rækker tunge af fotografen.

Ikke ægte pandehår

Men tennisstjernen fortæller nu, at pandehåret ikke er ægte.

– Det var bare clip on’s. Jeg har før overvejet at få klippet pandehår, men jeg har ikke haft mod til det endnu, fortæller danskeren med et grin ifølge TV2 Sporten.

Fans hoppede på spøgen

Flere fans hoppede på Wozniackis spøg og komplimenterede hendes nye frisure. Det er ikke første gang, at tennisstjernen har lavet sjov med sine fans.

Ved turneringen Australian Open 2011 fortalte hun, at hun var blevet angrebet af en kænguru. Efterfølgende indrømmede hun, at det bare var sagt for sjov.

Dikteret frisure

Dog var det – efter alt at dømme – ikke en vittighed, da Caroline Wozniacki fortalte, at den frygtede fashionista Anna Wintour, der er chefredaktør for det højtprofilerede modemagasin Vogue, havde dikteret tennisstjernens frisure.

Det skete efter et ketsjerkiks, hvor Wozniackis blonde lokker satte sig fast under en returbold mod Aliaksandra Sasnovich ved US Open i august 2014.

– Jeg elsker min nye klipning. Tusind tak, Anna Wintour, for at fortælle mig at jeg virkelig havde brug for en ny frisure og for at sætte frisøraftalen, skrev Wozniacki efterfølgende på Instagram.

Caroline Wozniacki er skadet igen

Den 26-årige odenseaner, der i øjeblikket er nummer 16 i verden, har netop meldt afbud til årets sidste store WTA-turnering, WTA Elite Trophy, der spilles i den kinesiske by Zhuhai, på grund af en skade i højre fod.

Wozniacki bruger paryk: Så kan jeg gå i fred og ro

Wozniackis næste turnering er den prestigefyldte Australian Open, der spilles “Down Under” fra 16. januar.

Wozniackis eks er blevet gift

Bangs💁🏼

A photo posted by Caroline Wozniacki (@carowozniacki) on


Del din kommentar

Forsiden lige nu