X-files uden Scully

mandag d. 2. juli 2001 kl: 0. 00 Af: Kendte.dk NY
 

David Duchovny har over længere tid trappet sin optræden ned i serien “Strengt Fortroligt”, og da han definitivt sagde farvel, skrev Gillian Anderson alligevel under på endnu en sæson. Måske er serien blevet for kedelig uden David Duchovny, for Gillian Anderson har meddelt, at hun heller ikke gider mere.

Gillian Anderson vil tilbringe mere tid sammen med sin datter, og hun vil også prøve at spille andet end FBI-agent Dana Scully. “Det er på tide at stoppe. Det føles rigtigt, og jeg kan bekræfte, at jeg har sagt ja til at spille teater i London. Det næste, jeg skal lave, er så langt væk fra rollen som Dana Scully som overhovedet muligt. Jeg er nødt til at bevise, at jeg kan spille noget andet”, siger Gillian Anderson.

Del din kommentar

Forsiden lige nu