27 år siden i dag: Fra elektriker til præsident

fredag d. 22. december 2017 kl: 10. 38 Af: Jesper Werge, jw@kendte.dk

Den 22. december 1990 blev den elektrikeruddannede Lech Wałęsa modtager af Nobels Fredspris. Siden blev han taget i ed som præsident i Polen. Dermed peakede karrieren for den i dag 74-årige polak.

Egentlig er han uddannet elektriker. Siden blev han leder af en stor strejke blandt værftsarbejdere i Gdansk.

Han har i den forbindelse siddet fængslet i 11 måneder.

Senere modtog han Nobels Fredspris og blev ridder af Elefantordenen. Og nå ja, så har han også været præsident i Polen i fem år.

Med andre ord kan man virkelig tale om en karriere, der er stukket i flere retninger.

Taget i ed som præsident

Fredag den 22. december er det præcis 27 år siden, at den i dag 74-årige Lech Wałęsa blev taget i ed som præsident.

Et job, som han havde i en periode, der i Polen består af fem år.

Allerede i december 1970 var Lech Wałęsa en af de ledende skikkelser i konflikten mellem regeringen og værftsarbejderne i Gdansk.

I 1978 begyndte han, sammen med andre aktivister, at organisere arbejderne i frie, ikke-kommunistiske, fagforeninger.

Sad fængslet i 11 måneder

I august 1980 var han leder af strejken blandt værftsarbejderne på værftet i Gdansk.

Det blev begyndelsen på en karriere som frihedskæmper, og symbol for hele opbruddet i Østeuropa.

I december året efter blev der indført militær undtagelsestilstand og Lech Wałęsa blev i den forbindelse arresteret.

Han blev først løsladt 11 måneder senere – i november 1982.

Var præsident i fem år

Han grundlagde Solidarność (Solidaritet), som var den første uafhængige fagforening i sovjetblokken.

"Eventyrdronningen" Margrethe på slap line i hylende morsom video

Først den 17. april 1989 blev Solidaritet lovliggjort. Kort tid efter dannede partiet regering, og Lech Wałęsa blev valgt til præsident.

Men Walesa beholdt kun posten i fem år: Ved præsidentvalget i 1995 blev han udsat for kraftig personlig kritik.

Han blev beskyldt for at lide af magtsyge og mangel på ideer.

Mange nærer dyb respekt

Selv om Lech Wałęsa’s popularitet dalede, omtaler mange polakker ham stadig med dyb respekt.

I 1983 blev Lech Wałęsa modtager af Nobels Fredspris og ti år senere blev han Ridder af Elefantordenen – en af de fineste ordner, som ikke-kongelige kan tildeles i Danmark.

Han har ved flere lejligheder truffet Danmarks dronning Margrethe.

Han har siden 1969 været gift med Mirosława Danuta Gołoś, som arbejdede på en blomsterbutik nær Lenin Skibsværft.

Parret har otte børn – og flere af dem har politiske karrierer.

Smukt kapitel i kongehusets historie afsluttet i dag

Kilder: dr.dk og Wikipedia.org

 

Del din kommentar

Forsiden lige nu