Rap-stjerne nægter at have sparket ekskæreste

onsdag d. 7. august 2013 kl: 7. 10 Af: Ritzau Fokus
 

Den amerikanske rapper nægter sig skyldig i anklagen om at have sparket sin ekskæreste og ødelagt hendes hjem. Foto: Scanpix, AFP, TIMUR EMEK

50 Cent kommer til Danmark

Den amerikanske rapper nægter sig skyldig i anklagen om at have sparket sin ekskæreste og ødelagt hendes hjem.

In Da Club-rapperen 50 cent var mandag i retten for at bevise sin uskyld i anklagerne om at have sparket sin ekskæreste og ødelagt hendes hjem i Los Angeles i juni, skriver Female First.

Den amerikanske rapper kan se frem til fem år bag tremmer og en bøde på 260.000 danske kroner, hvis han bliver fundet skyldig i anklagerne.

Han har fået et polititilhold mod at nærme sig ekskæresten inden for 100 meter, selvom de har et barn sammen. Samtidig skal han aflevere alle sine våben til myndighederne.

Politiet blev kaldt til ekskærestens hjem – hun havde angiveligt låst sig inde i soveværelset efter et skænderi med rapperen. Han skulle efter sigende have sparket døren ind og sparket hende.

Kvinden har sagt til politiet, at hun har været i et treårigt forhold med rapstjernen, og at han forlod lejligheden, inden politiet ankom.

Den offentlige anklager i Los Angeles har tidligere udtalt, at 50 Cent har smadret kvindens møbler, lysekrone, TV og endevendt hele hendes soveværelse. Skaderne løber op i en værdi af 44.000 danske kroner.

Verdenskendt rapper anholdt for bandeord

50 Cent skal i retten igen 4. september.

/ritzau/

Del din kommentar

Forsiden lige nu