70 år i dag: Waage Sandø

onsdag d. 8. maj 2013 kl: 8. 16 Af: Uffe Dahl
 
Waage Sandø

Waage Sandø som mange husker ham i tv-serien Rejseholdet.

 

Kendte.dk siger tillykke til skuespilleren Waage Sandø, der i dag den 8. maj fylder 70 år.

Om Waage Sandø:

Skuespilleren Waage Sandø er født den 8. maj 1943 på Vesterbro.

Han er søn af en værtshusejer Jørgen Peder Pedersen og Emmy Asta Pedersen.

Waage Sandø er uddannet på Privatteatrenes elevskole 1964-1966. I årene 1968-1970 var han tilknyttet Aarhus Teater og han var leder af Friluftsteatret i København 1968-1973 og af Svalegangen i Aarhus 1970-1975.

Fra 1975 til 1977 var Waage Sandø skuespiller og instruktør på Det Danske Teater, Folketeatret og TV-Teatret og i årene fra 1977 til 1985 direktør for Odense Teater. Derefter startede Waage Sandø som freelance skuespiller i København.

Waage Sandø har været vidt omkring inden for teater, revy, radio, tv og film, og var fra 1990 i en lang årrække fast tilknyttet Det Kgl. Teater. I 1991 blev han chef for Det Danske Teater.

Stjernerne fra Rejseholdet: Sådan er det gået dem

Fra tv huskes Waage Sandø bl.a. fra serien Landsbyen, og senest er han blevet kendt fra Rejseholdet. Senest bliver han husket for rollen som direktør Kaj Holger Nielsen i tv-serien Krøniken. Han har også medvirket i en række tv-julekalendere, som f.eks. Jul i Gammelby, Jul på Slottet, Jul i Juleland og Krummernes Jul. I sit andet ægteskab er Waage Sandø gift med skuespillerinden Pia Jondal.

Den 6. juni 2005 blev han Ridder af Dannebrogordenen.

I 2010 udgav han på Forlaget Turbulenz sin selvbiografi Et ekstremt lykkeligt liv, hvor han ærligt fortæller om utroskab, om opvæksten i et borgerhjem, hvor faren varludoman, mens moren forsøgte at skjule, at hun var mor til sin ‘lillebror’ og om sit arbejdsliv med op- og nedture.

 

Andre kendte med fødselsdag i dag:

Elisabeth, dansk prinsesse, 78 år.

Fritze Hedemann, dansk skuespiller, 68 år.

Leif Wivelsted, dansk programmedarbejder, 65 år.

Søren Ulrik Thomsen, dansk forfatter, 57 år.

Enrique Iglesias, spansk sanger, 38 år.

'Kaj Holger' sælger sit luksussommerhus

Lúcio, brasiliansk fodboldspiller, 35 år.

Matt Willis, britisk sanger, 30 år.

Del din kommentar

Forsiden lige nu