73-årige Mick Jagger bliver far for ottende gang

torsdag d. 8. december 2016 kl: 18. 23 Af: Ritzau Fokus

En lille Jagger er kommet til verden i New York. Han er kun to et halvt år yngre end sangerens oldebarn.

Rullestenen Mick Jagger har gjort det igen. I en alder af 73 er han blevet far for ottende gange.

Det oplyser Jaggers pr-mand, Bernard Doherty.

Den nye søn er kommet til verden, netop som Rolling Stones med et nyt album er på vej til at toppe den britiske hitliste for første gang i 20 år.

Jaggers 30-årige kæreste, danseren Melanie Hamrick, fødte i New York torsdag, fremgår det af en erklæring fra den britiske rocksanger.

Mick Jagger gør Claes Bang selskab i ny film

Jaggers nyfødte er to et halvt år yngre end hans oldebarn, der blev født i maj 2014.

– Melanie Hamrick og Mick Jaggers søn blev født i dag i New York, og der er begge lykkelige, fortæller Bernard Doherty.

Jagger har syv børn i forvejen

Jagger har i forvejen syv børn i alderen fra 17 til 46 år fra fire tidligere forhold. Det er Karis, Jade, Elizabeth, James, Georgia, Gabriel og Lucas.

Han har fem børnebørn og siden maj 2014 et oldebarn.

Jagger begyndte i et fast forhold til Hamrick, kort efter hans partner gennem 13 år, L’Wren Scott, begik selvmord i 2014.

72-årige Jagger skal være far til otte

Rolling Stones har i denne måned udgivet albummet “Blue and Lonesome”, det første i 11 år.

/ritzau/AFP

Del din kommentar

Forsiden lige nu