Orkester bag fantastisk hit er tilbage på dansk grund

onsdag d. 24. januar 2018 kl: 9. 14 Af: Ritzau Fokus og Jesper Werge, jw@kendte.dk

"Take On Me" er formentlig det bedste, der nogen sinde er kommet vort broderland mod nord. Orkestret bag hedder A-ha - og de lægger til sommer vejen forbi Tivoli. Bandet gav senest en dansk koncert i 2002.

Det er et af 80’ernes helt store hitbands, der til sommer giver koncert i København.

Alex Vargas spiller på Plænen i Tivoli for første gang

Og det vil være første gang i 16 år, når norske A-ha er tilbage i Danmark fredag den 27. juli.

Det succesfulde band, der står bag mega-hittet over dem alle – fabelagtige “Take On Me” – skal spille på Plænen i Tivoli.

A-ha er dermed en del af forlystelseshavens tætpakkede program til Fredagsrock 2018

Stod bag ikonisk musikvideo

Og det er ikke kun “Take On Me”, som har været med til at gøre det norske band til en sublim eksportvare.

Også numre som “Hunting High And Low”, “The Sun Always Shines on TV” samt James Bond-titelsangen “The Living Daylights” får det til at sitre i mangen en kassettebåndoptager.

– Er man født i 1980 eller før, så står A-ha fortsat lysende klare. Det gælder ikke mindst numre som “The Living Daylights” og “Take On Me” samt den ikoniske musikvideo til sidstnævnte, skriver Tivoli i en pressemeddelelse.

Spillede foran 198.000 gæster

Den omtale musikvideo satte nye standarder, da den kom frem i slutningen af 1984. Du kan se den her.

I det hele taget har A-ha opnået en lang række succes-oplevelser.

Eksempelvis står bandet noteret i Guiness’ Book Of World Records som det orkester, der har spillet for det største live-publikum nogensinde.

Det skete i foran 198.000 betalende tilskuere på det brasilianske Maracanã Stadion under “Rock in Rio”-festivalen i 1991.

Fejrer 175 års jubilæum

– Den gode nyhed er, at de kommer til København for første gang i 16 år. Og den endnu bedre nyhed er, at bandet er meget mere end et nostalgi-act. De kommer i topform og med nye, flotte anmeldelser fra ledende britiske kritikere, fortæller Nikolaj Koppel, der er underdirektør for kultur i Tivoli, i meddelelsen.

Koncerten i Tivoli ligger i forlængelse af bandets kommende verdensturné, “Electric Summer”.

Kim Larsen vender tilbage: Sådan har han det i dag!

Tivoli kan i år fejre 175-års jubilæum.

Resten af Fredasrock-programmet bliver offentliggjort til marts på parkens hjemmeside.

Del din kommentar

Forsiden lige nu