Amin Jensen efter tabt sag: -Jeg har en plan
Kommunen afviste, at give tilladelse til at det farvestrålende skilt kunne hænge ved Amin Jensens hjem. Men nu har han en plan.


Komikeren Amin Jensen tabte i slutningen af august en sag, der endte ud i en nabokrig.
Amin Jensen havde i januar sat en 9,6 kvadratmeter stor reklameskærm op uden for sit hjem.
Han havde dog ikke søgt om tilladelse. Det fortrød komikeren og i maj modtog Hvidovre Kommune en ansøgning om dispensation til at skiltet måtte hænge der.
Det har BT tidligere skrevet.
Men efter naboklager endte sagen i Teknik- og Miljøudvalget. Her blev det afvist, at give tilladelse til, at det store farvestrålende skilt kunne blive hængende.
Amin Jensen har en plan
Men Amin Jensen har en plan, skriver ugebladet Her & Nu:
– Jeg sætter den (reklameskiltet, red.) på en stor trailer og så parkerer jeg den i indkørslen. Så kan de (naboerne, red.) lære det, siger Amin Jensen til Her & Nu.