Beyoncé plyndret for millioner

Superstjernen har fået stjålet personlige ejendele til en værdi af mere end én million dollar

Offentliggjort Sidst opdateret

Se flere billeder i galleriet ovenfor

Den amerikansk sanger, modedesigner og skuespiller Beyoncé har haft ubudne gæster i et personligt lager i Los Angeles.

Tyvene er sluppet afsted med effekter til en værdi af mere end én million dollar eller noget, der ligner 6,5 millioner kroner.

Det skriver flere internationale medier. Heriblandt TMZ.

Dyre tasker og kjoler

Det er blandt andet dyre design håndtasker og kjoler, der er forsvundet.

Faktisk er der tale om to hændelser med en uges mellemrum. Ved den første var det superstjernens egne ting, som forsvandt og anden gang var det så en af hendes stylister, der blev bestjålet.

Lagerenhederne, det er gået ud over, ejes af Beyoncés produktionsselskab Parkwood Entertainment.

Blot en en af flere kendte

Beyoncé er ifølge TMZ blot en af mange store navne, der har behov for at opmagasinere deres personlige ejendele. Mediet skriver også, at det slet ikke er ualmindeligt, at tyve opsøger lagrene.

For nylig er det for eksempel også gået ud over Miley Cyrus.

I tilfældet Beyoncé er politiet på sagen. Der er dog endnu ikke foretaget nogen anholdelser.

Se flere billeder i galleriet ovenfor

Powered by Labrador CMS