Skip to main content

Bubber har fødselsdag

Manden med det borgerlige navn Niels Christian Meyer kan mandag den 11. december fejre sin 53 års fødselsdag.

Mandag har Bubber fødselsdag og fylder 53 år. Foto: Discovery Networks Danmark (Arkivfoto)
Mandag har Bubber fødselsdag og fylder 53 år. Foto: Discovery Networks Danmark (Arkivfoto)
I 1990 fik Bubber for alvor sit gennembrud i TV2-børneprogrammet “sytten-nul-dut” med Bubbers Badekar. Foto: Jørgen Jessen/Scanpix (Arkivfoto)
I 1990 fik Bubber for alvor sit gennembrud i TV2-børneprogrammet “sytten-nul-dut” med Bubbers Badekar. Foto: Jørgen Jessen/Scanpix (Arkivfoto)
Bubber var i fire sæsoner vært på talentshowet “Scenen Er Din”. Vinderen i juniorsang i 2004 blev Simone Egeriis. Foto: Jens Nørgaard Larsen/Scanpix (Arkivfoto)
Bubber var i fire sæsoner vært på talentshowet “Scenen Er Din”. Vinderen i juniorsang i 2004 blev Simone Egeriis. Foto: Jens Nørgaard Larsen/Scanpix (Arkivfoto)
Bubber har lavet flere programmer sammen med B.S. Christiansen. Foto: Bax Lindhardt/Scanpix (Arkivfoto)
Bubber har lavet flere programmer sammen med B.S. Christiansen. Foto: Bax Lindhardt/Scanpix (Arkivfoto)
Bubber var i 11 år vært på børneshowet Snurre Snups Søndagsklub. Foto: CLAUS BJØRN LARSEN/Scanpix (Arkivfoto)
Bubber var i 11 år vært på børneshowet Snurre Snups Søndagsklub. Foto: CLAUS BJØRN LARSEN/Scanpix (Arkivfoto)

Den elskede tv-vært Bubber har fødselsdag mandag. Den 11. december fylder han 53 år.

Bubbers borgerlige navn er Niels Christian Meyer.

I 1990 fik Bubber for alvor sit gennembrud i TV2-børneprogrammet “sytten-nul-dut” med Bubbers Badekar.

Senere blev han vært på børneshowet Snurre Snups Søndagsklub (1994–2005).

Derudover har Bubber blandt andet været vært på talentshowet “Scenen er din” og flere programmer sammen med B.S. Christiansen.

Blind tillid

Bubber er stadig en aktiv tv-vært. I 2017 har han blandt andet været vært på Kanal 5-programmet “Blind tillid“.

– Det handler om, at jeg møder en kendt person uden jeg på forhånd ved, hvem det er. Jeg møder personen med bind for øjnene. Og når jeg får bindet taget af, så laver jeg en slags ærlig portræt af personen. Jeg går ind til interviewet med åbent sind og har ikke planlagt noget på forhånd, sagde Bubber til Kendte.dk, da optagelserne var i gang.

Desuden har Bubber også i år været vært på Kanal 5-programmet “5. Gear“.

Sprechstallmeister

Bubber har også været andet end tv-vært. I Cirkus Arena var han sprechstallmeister gennem syv år:

– I syv sæsoner fra 1990-1997 boede jeg og min familie i cirkusvogne. Den første hed 25’eren, der var en lille cirkusvogn. Den står i dag i Stilling Strand, hvor det er en ishus. Efter 25’eren – da børnene blev større – fik vi en større cirkusvogn at bo i, har Bubber tidligere fortalt til Kendte.dk.

Privatlivet

Bubbers kælenavn stammer fra hans farfar, der da han så Bubber første gang umiddelbart efter fødslen udbrød “bubbele”, der betyder dukkebarn på det jødiske sprog jiddisch.

Bubber har tre børn med sin kone, Christina Ibsen Meyer, som han har været gift med siden 1991.

Kilder: Kendte.dk/Wikipedia.

Del din kommentar