Tyveri: Apple-produkter for over ½ million kr. stjålet

Apple-produkter for over en halv million kroner er blevet stjålet hos en forhandler i Bramdrupdam.

Blandt andet Macbook er blevet stjålet hos en forhandler i Bramdrupdam. Der blev stjålet for over en halv million kroner. Foto: SHANNON STAPLETON/Scanpix (Arkivfoto)
Udgivet Opdateret

En forhandler af Apple har i weekenden været udsat for et indbrud, hvor gerningsmændene er sluppet afsted med Apple-udstyr for over en halv million kroner. Det skriver jv.dk.

Tyvene brød hos Apple-forhandleren på Centervej i Bramdrupdam og stjal blandt andet 55 Macbook, fire Iphone og 60 opladere.

Tyvene er kommet ind gennem en port ind til værkstedet. Indbruddet er sket på et tidspunkt mellem lørdag og søndag.

Powered by Labrador CMS