Dansk megastjerne i superheltefilm

Skuespiller Pilou Asbæk har scoret en rolle i efterfølgeren til en filmbasker, som indtjente milliarder af kroner på verdensplan

Den danske skuespiller Pilou Asbæk tager endnu engang til udlandet for at arbejde. Denne gang for at medvirke i efterfølgeren til superheltefilmen ‘Aquaman’. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Den danske skuespiller Pilou Asbæk tager endnu engang til udlandet for at arbejde. Denne gang for at medvirke i efterfølgeren til superheltefilmen ‘Aquaman’. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Udgivet Opdateret

Se billeder i galleriet ovenfor

Den danske stjerne Pilou Asbæk skal angiveligt spille en rolle i DC-superheltefilmen ‘Aquaman 2’.

Kilder fortæller i hvert fald til medierne ‘Deadline’ og ‘The Wrap’, at Asbæk er i dialog om at støde til castet i efterfølgeren til ‘Aquaman’ fra 2018.

Det er uvist, hvilken rolle der er tale om, ligesom filmens handling stadig holdes hemmelig.

Allerede internationalt berømt

Det er igen skuespilleren Jason Momoa, der indtager hovedrollen som superhelten Aquaman med det borgerlige navn Arthur Curry.

Og lige som i den første film sætter James Wan sig i instruktørstolen, imens David Leslie Johnson-McGoldrick endnu engang tager sig af manuskriptet.

Pilou Asbæk kan blive en del af en filmsucces. På trods af lunkne anmeldelser indtjente ‘Aquaman’ nemlig milliarder af kroner på verdensplan.

Asbæk opnåede international berømmelse og anerkendelse for rolle Euron Greyjoy i HBO-serien ‘Game of Thrones’.

‘Aquaman 2’ forventes at få premiere i december 2022.

Se billeder i galleriet ovenfor

Powered by Labrador CMS