Dansk skuespiller: – Det er en udfordring at tale om svære ting

Anders Juul spiller i en ny DR-serie en forfatter, der har svært ved ikke at stikke af fra problemer. Det er noget, skuespilleren har mærket på egen krop.

Anders Juul, der er kendt fra filmen En frygtelig kvinde og serien Badehotellet, spiller med i den nye DR-serie Fred til Lands, hvor han spiller rollen som Martin. Klik videre for flere billeder. Foto: Scanpix
Anders Juul, der er kendt fra filmen En frygtelig kvinde og serien Badehotellet, spiller med i den nye DR-serie Fred til Lands, hvor han spiller rollen som Martin. Klik videre for flere billeder. Foto: Scanpix
Udgivet Opdateret

Skuespilleren Anders Juuls karriere har været fuld af serier elsket af danskerne. Senest har tusindvis af seere oplevet ham som Amandas bedre halvdel Max i Badehotellet på TV 2, mens hans gennembrud var i DR-serien Borgen.

Den serieerfarne skuespiller kan nu skrive endnu en serie på CV’et, når han til efteråret tørner frem i DR-serien Fred til lands.

Vender hjem

Den 38-årige skuespiller har fået rollen som Martin, en lidt for selvglad forfattertype, der ser tilbage på livet i landsbyen Ebberup, hvor han kommer fra, med afsky. Men økonomiske problemer gør, at han er nødt til at vende tilbage for en stund.

– Han har besluttet sig for at tage tilbage til Ebberup under påskud af at skulle holde et foredrag på det lokale skolebibliotek, men i virkeligheden handler det om at skulle have nogle penge ud af forældrenes hus, hvilket er sværere end som så, fordi det betragter hans storebror Peter som hans hjem, siger Anders Juul til Kendte.dk og fortsætter:

– Så hans agenda er sådan set at komme tilbage og få fat i de penge, han kan få fat i og stikke af igen. Han er enormt i pengenød. Han står til at blive smidt ud af sin lejlighed.

Succesfuld forfatter

Karakteren Martin har med en selvbiografisk bog om landsbylivet i Ebberup fået succes. En succes han har haft svært ved at håndtere.

– Han har håndteret sin succes virkelig dårligt. Han er blevet selvglad, selvoptaget og geniforklaret, siger Anders Juul.

På den måde minder skuespilleren overhovedet ikke om sin karakter.

– Nej, det synes jeg ikke. Jeg synes, jeg er langt fra at være geniforklaret, siger han grinende.

Tal om problemer

Men der da noget, som Anders Juul sagtens kan genkende fra sit eget liv i sit arbejde med rollen. Martin har altid løbet fra sine problemer og undladt at konfrontere dem. Det har skuespilleren også selv oplevet.

– Jeg synes, der er noget i det der med at blive, når tingene er svære. Ikke nødvendigvis at gå fra familie eller venner, men det her med at skulle blive i kontakt med andre mennesker og tale om det, der er svært. Det synes jeg da, at jeg har oplevet som en udfordring mange gange i mit liv, siger han.

Fred til lands får premiere på DR1 til oktober.

Powered by Labrador CMS